Faglige tilgange
På Danners børn arbejder vi ud fra den neuroaffektive udviklingsteori, som er udarbejdet af Susan Hart.
Susan Hart bygger bro mellem tilknytningsteori, udviklingsteori og nyere hjerneforskning.
Teorien er bygget op omkring en forståelse af hjernen som en tredelt hierarkisk konstruktion, den autonome sansende hjerne, den limbiske følende hjerne og den præfrontale tænkende hjerne.
Susan Hart og Marianne Bentzen udviklede de neuroaffektive kompasser, som giver et overskueligt overblik over den treenige hjernes funktioner og modenhedsgraden.
Individuel behandling
I behandlingen er det en vigtig opgave at finde vejen ind til udviklingspotentialet i det enkelte barn.
Susan Hart har sammen med Marianne Bentzen udviklet en analysemodel, som muliggør en fastlæggelse af hvor barnets nærmeste udviklingszone er. Herfra tager behandlingsindsatsen sit udgangspunkt.
På Danners børn gør vi brug af forskellige metoder til at arbejde ud fra udviklingszonen. Susan Hart kalder det: ”What works for whom?”
Vi gør således meget for at finde ud af hvad, der præcist virker for hvert enkelt barn.
Nærmeste udviklingszone
Til at vurdere barnets udviklingsalder, anvender vi neuroaffektiv analyse, som er en metode udarbejdet af Susan Hart og Marianne Bentzen.
Metoden gør det muligt at fastsætte barnets nærmeste udviklingszone. Ved fælles kendskab til barnet finder vi herved barnets aktuelle udviklingszone.
Vi ser ofte at børn, der indskrives, udviklingsmæssigt har en alder, som ligger flere år under deres faktiske alder.
Ofte er deres vanskeligheder, som har ført til et behandlingsbehov opstået på et førsprogligt niveau, altså noget der er sket tidligt i deres liv.
Det kan derfor være vanskeligt at hjælpe disse børn i udvikling og vækst kun ved hjælp af ord.
Her er det meget effektivt at kunne møde børnene bevidst på en anden måde end udelukkende med det verbale sprog.
Udvikling
Vi arbejder med Theraplay-lignende lege, som muliggør udvikling på et ikke sprogligt niveau.
Det betyder at børn, hvis udvikling er stagneret eller gået i stå før den sproglige modning og udvikling er gået i gang, kan mødes af et nervesystem, som tuner sig ind og guider og regulerer barnet via leg, og mødeøjeblikke.
Modningen af hjernens strukturer og integrationen af disse, har behov for en ekstern regulering for ikke at overvældes.
Det spæde barn har behov for ro og regelmæssighed, berøring, trøst og mad.
Omsorg
Nervesystemet har brug for en omsorgsperson der kan regulere barnet og først når barnet kan afstemme sig med omsorgspersonen, er det klar til at tåle mere stimuli og derved udvikling af nye funktioner.
Fælles for de autonome funktioner er, at de er før sproglige.
Det betyder, at behandlingen i det autonome, sker gennem en kombination af omsorg, samhørighed og lege, hvor mødeøjeblikke og deltagelse i andres nervesystemer er det bærende element i udviklingen.
Legene kan både foregå i et terapeutisk rum, men også fungere som en del af den pædagogiske tilrettelæggelse af det enkelte barns behov i hverdagens rutiner.
Når vi får skabt en relation adskillige styrede og målrettede interaktioner, vil barnet opbygge en tillid til de nærmeste omsorgspersoner.
Tryghed
Barnet vil blive i stand til at afstemme sig og vil efterhånden kunne reguleres verbalt, gennem vejledning og dialog.
Barnet vil selv i højere grad kunne regulere sin arousal (modtagelighed over for sanseindtryk).
Barnet knytter sig til kendte voksne og relationen bliver betydningsfuld.
Barnet kan begynde at danne venskaber med andre børn, hvilket også betyder en større tryghed for barnet ved eksempelvis at deltage i fritidsaktiviteter uden for Hjortholm.
Fælles indsats
Når vi kender nærmeste udviklingszone, planlægger vi de første delmål i overensstemmelse med handleplanen.
Alle voksne, der møder barnet i Danners Børn, arbejder ud fra samme delmål i handleplanen, således at børnene mødes ens på såvel afdelingen som i skolen, med respekt for at opgaven er forskellig.