Faglige tilgange på Hjortholm

På Hjortholm arbejder vi ud fra den neuroaffektive udviklingsteori, som er udarbejdet af Cand. Psyk. PhD Susan Hart.

Vi ser ofte at de børn, der indskrives, udviklingsmæssigt har en alder, som ligger flere år under deres faktiske alder. Ofte er deres vanskeligheder, som har ført til et behandlingsbehov, opstået på et før-sprogligt niveau, altså noget der er sket tidligt i deres liv.

Det kan derfor være vanskeligt at hjælpe disse børn i udvikling og vækst kun ved hjælp af ord. Her er det meget effektivt at kunne møde børnene bevidst på en anden måde end udelukkende med det verbale sprog.

Susan Hart bygger bro mellem tilknytningsteori, udviklingsteori og nyere hjerneforskning. Teorien er bygget op omkring en forståelse af hjernen som en tredelt hierarkisk konstruktion: den autonome sansende hjerne, den limbiske følende hjerne og den præfrontale tænkende hjerne.

Susan Hart og Marianne Bentzen udviklede de neuroaffektive kompasser, som giver et overskueligt overblik over den treenige hjernes funktioner og modenhedsgrad.

Individuel behandling

Susan Hart og Marianne Bentzen har ligeledes udviklet et redskab til at vurdere barnets nærmeste udviklingszone, den neuroaffektive analyse, kaldet NAA.

NAA giver adgang til at måle udvikling eller tilbagegang. NAA måler en aktuel status af barnets udvikling på et givet tidspunkt, som i sammenhæng med livets almindelige op og nedture, viser sig i NAA’en.

NAA’en viser, hvad der er uudviklet, hvilke kompetencer barnet har og hvad der er barnets nærmeste udviklingszone. Herefter tilrettelægger vi barnets behandlingsplan.

Vi ser vores observationer af barnet på al den viden vi har om det enkelte barn, når vi udarbejder en neuroaffektiv analyse, hvorefter vi ud fra nærmeste udviklingszone samler et billede af barnets første skridt ind i en udvikling.

Vi bruger barnets kompetencer og vi kigger ind i det uudviklede med henblik på at få øje på bevægelser der bringer barnet tættere på nærmeste udviklingszone.

Vi anvender endvidere metoden Signs of Safety, til at fokusere på barnets ressourcer. Disse inddrages i behandlingens fokuspunkter, så barnet får en oplevelse af at lykkes.

Pædagogisk arbejder vi ud fra ICDP, som er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne.

ICDP er baseret på alment anerkendt udviklingsteori og på, at et godt samspil mellem omsorgsgiver og barnet/den unge skabes ved at udvikle omsorgsgivers sensitivitet og åbenhed til at forstå barnets/den unges situation og imødekomme barnets/den unges initiativ og behov.

Såfremt det enkelte barn har behov for yderligere, inddrages relevant teori, metode og tilgang.

Udvikling

De behandlingskrævende børns udvikling er oftest stagneret langt fra den faktiske alder, i svære tilfælde helt nede i spædbarnsalderen. Disse børn har behov for ro og regelmæssighed, berøring, trøst og mad.

Modningen af hjernens strukturer, og integrationen af disse, har behov for en ekstern regulering og hyppige gentagelser, for ikke at overvældes.

Vi arbejder med Theraplay-lignende lege, som muliggør udvikling på et før-sprogligt niveau. Det betyder at børn/unge, hvis udvikling er stagneret eller gået i stå før den sproglige modning og udvikling er gået i gang, mødes af et roligt nervesystem hos den voksne, som tuner sig ind og guider og regulerer barnet/den unge via leg og mødeøjeblikke.

Omsorg

Nervesystemet har brug for en omsorgsperson, der kan regulere barnet. Først når barnet kan afstemme sig med omsorgspersonen, er det klar til at tåle mere stimuli og derved udvikling af nye funktioner.

Fælles for de autonome funktioner er, at de er før-sproglige.

Det betyder, at behandlingen i det autonome, sker gennem en kombination af omsorg, samhørighed og lege, hvor mødeøjeblikke og deltagelse i de voksnes rolige nervesystemer er det bærende element i udviklingen.

Legene kan både foregå i et terapeutisk rum, under gruppeterapi i hallen, men også som en del af den pædagogiske tilrettelæggelse af det enkelte barns/den unges behandling.

Når vi får skabt en relation gennem gentagende styrede og målrettede interaktioner, vil barnet opbygge en tillid og tryghed til de nærmeste primærpersoner i behandlingsmiljøet.

Fælles indsats

Når vi kender nærmeste udviklingszone, planlægger vi de første delmål i overensstemmelse med barnets plan.

Alle voksne, der møder barnet, arbejder ud fra samme delmål i barnets plan, så børnene mødes ens på såvel afdelingen som i skolen, med respekt for at opgaven er forskellig.